Get Adobe Flash player

Udgivet den af admin | Kommentarer slået fra

GVD holder lukket fredag d. 11/05-2018

Dagen efter Kristi himmelfart holder GVD lukket.
Ved fejl eller nedbrud henviser vi til Stofa på 88303030.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

Driftforstyrrelser Viasat golf/CNN (opdateret)

Vi oplever pixelering på Viasat golf og CNN i Gug, Frejlev og Visse.
Vi har fejlmeldt til Stofa og en tekniker er sat på sagen.

Der er ikke fundet fejl i signalet, men har bedt Stofa undersøge sagen yderligere.
Hvis man oplever pixelering på Viasat golf og CNN så kontakt kontoret på 98315333 eller på support@gvd.dk
Så sender vi en tekniker ud og fejlsøger.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

WebTV med apple produkt opdateret

Så har Stofa meldt ud at WebTV er opdateret så det kan håndtere iOS 11.3.
Det kan være nødvendigt at logge af og på før det virker.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

WebTV med apple produkt

Apple kommer snart med softwareopdatering iOS 11.3. Hvis man opdaterer Iphone eller Ipad så vil man ikke kunne se WebTV fra Stofa.
Stofa er i gang med en opdatering så WebTV virker til dem der har opdateret. Men vi anbefaler at man venter med at opdatere iOS før den er klar.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

Vi sender VM-fodbold i 4K!

Når VM i fodbold 2018 løber af stablen til sommer, kan vi give medlemmerne en ekstraordinær tv-oplevelse. Vi kommer nemlig til at tilbyde VM-livekampene i 4K/Ultra HD-kvalitet på Stofa Ekstrakanalen. 
VM i fodbold 2018 i Rusland bliver den første slutrunde, hvor alle kampene fra TV 2 og TV 2 Sport produceres i 4K. Det er samtidig første gang Danmarks fodboldlandshold kan opleves i den flotte billedkvalitet. Udover at kampene vises i 4K-opløsning, er de samtidig i HDR (High Dynamic Range) med bedre farvedynamik. Det betyder bl.a., at fodboldbanen kan gengives langt bedre, selv om halvdelen af banen fx ligger i skygge.
– Vi glæder vi os meget til at kunne bakke op om det danske fodboldlandshold og til at kunne følge VM-kampene i knivskarp 4K-kvalitet på Ekstrakanalen. Det forventer vi, at mange sportsglade medlemmer vil sætte stor pris på. Alle de fodboldfans, der har investeret i et 4K tv vil nærmest opleve det, som om de selv sidder med på forreste række ude på stadion. Så god er billedkvaliteten, når der sendes i 4K, siger Sune Nabe Frederiksen.

Hvad sender vi? 
På Ekstrakanalen sender vi ‘et spejl’ af alle livekampene fra TV 2 og TV 2 Sport samt op- og nedtakt til kampene. Der kan på nogle tidspunkter være overlap mellem kampe, og her vil det være den mest populære kamp, der bliver vist i 4K.
Hvordan har medlemmerne adgang til VM i 4K?
Alle medlemmer med et 4K tv og en tv-pakke fra Stofa (dvs. eksklusive MitTv) kan se livekampene i 4K på Ekstrakanalen. Da vi ikke kan sende 4K via tv-boksen skal medlemmer med tv-boks skifte til almindelig tv-visning og flytte antennestikket fra tv-boksen og over i deres tv.

Hvad ved vi om sendefladen under VM?
På nuværende tidspunkt ved vi, at vi kommer til at sende livekampene fra TV 2 og TV 2 Sport på Ekstrakanalen i perioden 14/6-15/7. Markedsføring og information til medlemmerne vil finde sted, når vi er tættere på sommeren.

Praktisk om VM i 4K:
Det kræver et 4K tv
Det er ikke muligt at se 4K via tv-boksen eller CA-modul
Det er ikke muligt at se 4K med MitTv
Det er ikke muligt at se 4K via WebTv. På WebTv vises kampene i normal HD-kvalitet.

Mvh. Bestyrelsen

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

ID – Investigation Discovery på Ekstrakanalen i april

ID – Investigation Discovery sender medlevende reportager og rekonstruktioner af virkelige forbrydelser. Få beretningerne fra de pårørende, ofre, vidner og fra forbryderne selv og hør, hvilke dramatiske hændelser, der ændrede deres liv for altid. Som noget helt nyt sender ID paranormale maratoner sent om natten. Få de bedste programmer om overnaturlige fænomener i de mest mørke nattetimer – hvis du tør.

ID – Investigation Discovery byder på stærke dokumentarserier om drabsager, familiefejder, kidnapninger og efterforskning og koster som FritValgskanal 20 kr. pr. måned.
Spændende programmer på ID – Investigation Discovery: 

Death On A Submarine
I august 2017 tog den svenske journalist Kim Wall med opfinderen Peter Madsen på en skæbnesvanger tur med hans hjemmelavede ubåd. Dokumentarprogrammet Death On A Submarine ser nærmere på sagen, der sendte chokbølger verden over.
Mandag den 2. april kl. 21.00 og igen tirsdag den 3. april kl. 23.00

True Conviction
Det er ikke nok, at politiet fanger en morder. Retfærdigheden kan kun ske fyldest i kraft af en dom i retten. At nå så vidt kræver tæt samarbejde mellem politiet og anklagemyndigheden. I denne dokumentarserie kan seerne følge efterforskningens kamp om retfærdighed for ofrene og deres pårørende.
Tirsdage kl. 21.00

Glæd dig desuden til maj, når Comedy Central indtager Ekstrakanalen. Comedy Central er Danmarks eneste 24-timers comedy kanal med stand-up, late night talk-shows og sjove komedieserier som fx South Park

Bestyrelsen

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

Nu kan man tage sit tv med på ferien i EU

Den 1. april ophører den nuværende blokering af tv-kanalerne, når man opholder sig i et af de andre EU-lande. For medlemmer med Stofa TV betyder det, at de fremover kan tage deres tv-indhold med på ferien og streame det med Stofa WebTv via både app og web. I hele EU.

Medlemmerne kan bruge Stofa WebTv på samme vilkår som herhjemme – så dét, de kan se med WebTv i Danmark, vil de også kunne se i resten af EU. Uden ekstrabetaling.

Med WebTv har medlemmerne mulighed for at ‘tage tv-pakken med på ferien’ og kan se deres yndlingsudsendelser, selv når de er på rejse eller ferie i et af EU-landene. Til sommer kan de fx bruge WebTv til at følge med i fodbold-VM på de samme tv-kanaler, som de kan se hjemme i Danmark. Det samme gælder indholdet i det 7-dages tv-arkiv, som de nu også har adgang til i alle 28 EU-lande, når blokeringen ophæves den 1. april.
 

Spørgsmål/svar om at bruge WebTv i EU 

Er der begrænsning på brugen af Stofa WebTv udenfor Danmark?  
De nye muligheder gælder, når man ‘opholder sig midlertidigt’ i et EU-land, fx ved rejse, arbejdsophold eller studier. Man skal samtidig have dansk bopælsadresse. Pt. er der ikke sat en grænse for, hvor længe man må opholde sig i udlandet, for at det kan defineres som et midlertidigt ophold.    

Skal medlemmerne betale ekstra for brug af WebTv i EU?
Stofa opkræver ikke betaling for brugen af WebTv. Dog skal medlemmerne naturligvis være opmærksomme på eventuel betaling for brugen af mobildata, hvis der ikke er wifi-forbindelse, når de bruger WebTv.

Er der tv-indhold, som medlemmerne ikke kan se udenfor Danmark?
Alt det indhold, som medlemmerne i dag kan se i Danmark via WebTv, vil de kunne se i hele EU.

Har de medlemmer, der har Mellem og Stor tv-pakke også adgang til fx filmleje og de interaktive funktioner (StartForfra m.m.) i udlandet, ligesom i Danmark?
Ja, det er de samme muligheder med WebTv, der gælder i hele EU.

Bestyrelsen

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

Prøvekanalen (som nu kaldes Ekstrakanalen)

Så er der gang i prøvekanalen på kanalplads 99. Her vil der være forskellige kanaler gennem hele året. Kig ind og se hvad du måske går glip af, hvis du ikke har den store pakke eller hvad du måske har lyst til at tilvælge som ekstra kanal. Kontakt din lokale antenneforening GVD og hør om dine muligheder. God fornøjelse.

Bestyrelsen

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

ViaSat Ultra HD kanalen

Til dem der har manglet ViaSat Ultra HD kanalen – den skulle være tilbage igen, senest sidst på dagen.

Det er muligt der skal laves en ny kanalsøgning for at se den.

Bestyrelsen

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra

Kanalplan for 2018

Kanalplan for 2018 er klar.

Klik her for at se planen.

Udgivet i Nyheder | Kommentarer slået fra